Hvad laver vi?
Ringkøbinggarden optræder både med march, tattoo og koncert. Vort musikprogram er stort og dækker alt fra rene marchnumre til musicalnumre og populærmusik.
Garden optræder både i ind– og udland. Der er som regel tale om arrangementer i forbindelse med byfester, sportsfester, jubilæer og generalforsamlinger m.m. Det er også en god gammel tradition, at Garden spiller julen ind i lokalområdet.
Derudover optræder Garden sammen med andre bygardere og venskabsgardere.
Historie
Ringkøbinggarden blev stiftet i 1974 og havde den første offentlige optræden 2 år senere. Ved de første optrædener bar garderne hvide T-shirts og blå cowboybukser. Det blev dog hurtigt vedtaget at garden skulle have en uniform, og herefter blev en moderniseret udgave af Ringkøbing borgervæbnings uniform designet. I dag bærer RingkøbingGarden blå t-shirts og mørke bukser.
Garden har siden 1974 rejst og optrådt i både ind- og udland. Her kan eksempelvis nævnes: USA, Frankrig, Belgien, Holland, Østrig, Italien, Spanien samt mange flere.
_
